“Fy fisse”, Netflix! Lyder fremtiden for filmoversættelser sådan?

  • by

Der har altid været fejl i undertekster på tv. Men aldrig flere end nu. Lønnen er presset, og brugerskabte og maskinoversatte tekster står på spring.

“Far, far, de siger ’fy fisse’ i fjernsynet. Det må man da ikke!”. Sådan omtrent lød det forleden fra den 11-årige norske Marcus Prebensen ifølge den statslige tv-station NRK’s netnyheder. Marcus havde siddet og set Disney-serien ’A.N.T. Farm’ på den nye net-tv-station Netflix. I løbet af udsendelsen havde han undret sig over flere ting, men det her tog prisen, syntes han. Det samme gjorde Marcus’ far, Iacob, der klagede på Twitter.

Kort efter undskyldte Netflix og fjernede episoden fra sit repertoire. For der skulle slet ikke have været noget ’fy fisse’ i Disney-programmet, men derimod et ’Milde flyskrog!’ (’Holy fuselage!’), hvor det – indrømmet – spøjse kraftudtryk bliver brugt af en flykaptajn, der under flyvningen opdager, at han har mistet en motor.

Hvordan fejlen kunne opstå, sagde Netflix ikke noget om. Men episoden satte fokus på oversættelserne hos den internetbårne film- og tv-serieudbyder, der netop i dette efterår har sat skub på sin internationale ekspansion og har gjort sit indtog i blandt andet de nordiske lande, hvor undertekstning er et must.

Den kulørte fejloversættelse skyldes formentlig dårligt aflønnede tekstere: Cirka en femtedel af normaltariffen – går der rygter om i de professionelle teksteres blogverden. Det tiltrækker ikke kvalitet.

Snuppede pirattekster
Men det er ikke kun med lave lønninger, Netflix presser omkostningerne. I Finland blev Netflix taget i at benytte undertekster, som brugerne af hobby-undertekstningsfællesskabet DivX havde frembragt – uden aftale. Paradoksalt nok er de fleste af de film, DivX oversætter, selv piratfilm. Også her har Netflix måttet gå bodsgang. Men piraternes crowdsourcede undertekstningsmetode har fanget Netflix’ interesse, og Netflix eksperimenterer nu med frivillige tekstere – alle kan tilmelde sig – der får adgang til en særlig hjemmeside, hvor man relativt let kan både spille og pause filmen, skrive tekster og synkronisere den.

Flere andre steder virker brugeroversættelser overraskende godt. Ideen er, at kvaliteten kan blive helt o.k., hvis du kan få nok til at være med. Det er f.eks. tilfældet hos Facebook. Her er dialogtekster som ’Velkommen tilbage’ og ’Opret en side for en kendis’ skabt af en masse brugere, der alle har givet deres bud på, hvordan en række sætninger skal lyde. Men simple dialogtekster er selvfølgelig også lettere at oversætte end en hel film.

Nettet har også flere professionelle tjenester, hvor folk fra hele verden taster løs – hjemme bag hver sin skærm og mod betaling. Som f.eks. danske Wordy.com, der ved hjælp af et verdensomspændende net af freelancere får virksomheders engelske pressemeddelelser, årsrapporter og blogindlæg til at fremstå som lydefri prosa.

Robotterne kommer
Men det er ikke altid, der overhovedet er mennesker med i billedet. Maskinoversættelse, hvor originalteksten sættes ind i den ene ende af en robot og kommer ud på et nyt sprog i den anden, rører også på sig. Google Translate er førende, og selv om oversættelserne stadig er voldsomt hakkende, er kvaliteten støt stigende.

Tekstning af en hel spillefilm i Danmark koster mellem 3.000 og 10.000 kroner fortæller oversættere jeg har talt med. Det er måske til at klare for de mest populære film, men det kræver omkring 3.000 film på hylderne, hvis efterspørgslen skal dækkes bare nogenlunde, og så begynder det at trække tænder ud. Særligt for et firma, der som Netflix er skabt til at se alle nettets muligheder og udnytte dem, hvor de kan.

Du kommer derfor til at se flere kreative undertekster fremover. Hvor kreative, afhænger af jura, penge og teknik.

Jura, fordi retten til at tekste tilhører filmproducenten. Det lægger bånd på crowdsourcingen, der trives bedst i et selvregulerende anarki, hvor man ikke hele tiden skal spørge om lov.

Penge, fordi kvaliteten og brugernes villighed til at betale går hånd i hånd. Det sidste slår YouSee, der om få uger tager kampen op med Netflix, på, forlyder det. YouSee vil signalere kvalitet med deres nye YouBio-initiativ og tager derfor 99 kroner om måneden mod de 79 kroner for NetFlix.

Tekniksiden, til gengæld, er let: Den vil kun blive bedre og bedre. Blandt andet fordi automatisk sprogforståelse er nøglen til meget andet end undertekstmarkedet – f.eks. morgendagens computere, som du skal kunne betjene med ord.

Dette blog-indlæg er en let forbedret udgave af en analyse i Politiken i dag 14. november 2012.