Analyse: Google Reader dræbt af sociale medier

Den 1. juli lader Google deres RSS-reader, Google Reader, dø. Dermed falder endnu en bastion for det sociale og mobile nets fremstormen, som Google Reader selv paradoksalt nok var med til at føde.

I sidste uge meddelte Google, at de snart vil lade deres nyhedslæser, Google Reader, gå i døden, og straks rejste en proteststorm sig på nettet. Parodivideoer forsynet med falske undertekster, der fremstiller Hitlers ‘Der Untergang’-rasen som et vredesudbrud over Googles beslutning, skød straks op på YouTube, og Det Hvide Hus måtte afvise en underskriftindsamling, der ville have Obama til at rette officiel henvendelse til Google om at få beslutningen omstødt.


Ooops - her skulle have været en video!
Hvis du vil se den, skal du slå "statistics, marketing" cookies til.
Youtube og de andre vil nemlig have en cookie for spille.


Hitler finds out Google Reader closes:  http://youtu.be/A25VgNZDQ08

Selve tumulten skal du dog ikke lægge for meget i. Alle på nettet brokker sig, hver gang nogen tisser på andres sukkermadder. Når det er sagt, er det ikke et tilfældigt program, der dør med lukningen af Google Reader. Det er den mest populære måde at læse RSS-feeds på, der nu stiller træskoene.

RSS (Really Simple Syndication) var en af de helt centrale dele af den store web 2.0-bevægelse, der blev indledt med bloggens gennembrud for 10 år siden. Det var RSS, der bandt bloggerne sammen ved let at lade dem sende overskrifter eller hele blogindlæg af sted til alle, der abonnerede på dem: andre hjemmesider, der på den måde automatisk kunne viderebringe nyhederne, eller læsere, der fik nyhederne præsenteret i særlige såkaldte RSS-læsere — som netop Google Reader.

Det ville være synd at sige, at nettet er blevet mindre socialt indstillet siden bloggens fødsel. Til gengæld har det sociale net ændret karakter og det i en grad, så Google Reader ikke længere passer ind. Læserskaren er loyal, men svindende, forklarede Google på deres blog og annoncerede i samme åndedrag lukningen af 69 andre Google-produkter i en generel forårsrengøring, der skulle gøre mastodonten mere fokuseret.

Forandringen af det sociale net blev for første gang tydelig, da Facebook brød igennem i 2007. Selv om alverdens brugere her delte indhold til den store guldmedalje, var det slet ikke alle de sjove billeder, videoer og artikler, som folk talte om, der bandt dem sammen. Det var snakken i sig selv. Indholdet var en undskyldning for at tale sammen, opbygge og fremvise relationer.

Ikke desto mindre både var og er indholdet til stede på Facebook, der i dag tegner sig som det altdominerende sociale medie. Det i en grad, så nogle aviser henter over en tredjedel af deres trafik fra det store sociale netværk. Google Readers exit er derfor ikke et tegn på, at folk ikke længere er interesseret i at få indhold fra hjemmesider uden nødvendigvis selv at skulle surfe rundt og tjekke alle sammen ud. Tværtimod. Men i dag er det ikke dem, der vedligeholder deres egne skræddersyede RSS-lister, der driver værket. Det er folk, der tilfældigvis falder over sjove og gode historier og klikker ‘like’ eller ‘del’.

R.I.P. Google Reader
Ved siden af Facebook er der de sidste par år opstået andre tjenester, der rendyrker denne sociale og automatiske udvælgelse. ‘Kuratorer’ kaldes de, og de virker ved at analysere, hvad der er populært hos dine venner på de sociale medier, og hvad der passer til din egen smag — og så sætter de det stort og flot op på din skærm. Flipboard, Zite, Pulse og Currents hedder de f.eks. Det er her, fremtidens nyhedslæsere skal findes — og sidstnævnte Currents er da også fra Google selv.

Kuratorerne er et mobil- og tablet-fænomen. Her er det bøvlet selv at skulle indtaste lange web-adresser eller søgeord til Google fordi du ikke har noget ordentligt tastatur, og antallet af apps bliver let så stort, at du ikke kan finde rundt i dem længere.

Derfor er programmer, der kan samle det rigtige fra mange kilder på en gang på en flot og lækker touch-skærmmåde, et hit. Det er her — i den mobile revolution, vi alle lige nu er en del af — den sidste årsag til Google Readers skæbne skal findes.

R.I.P., Google Reader. Lev vel, delende net.