“Hallo, lillefinger”; “skatmat, computer” og andre links fra ugen der gik

  • Jon Lund 

Ugens links: Et par strikhandsker, du kan bruge som telefon, computer-bugen der sendte Kasparov i gulvet, et nyt ord og titusinder af cyborgs i de danske gader. Det er emnerne for denne uges links. Læs med her:

Hallo, lillefinger
Fryser du om fingrene, skulle du overveje de nye strikkede hi-call-handsker, som Engadget og  Wired fortæller om. De koster 50 euro (370 kr.), men så har de også højttaler og mikrofon indbygget i venstre hånds hhv. tommel- og lillefinger, så du ikke behøver at hive mobilen op af lommen, når den ringer; bare før hånden op til øre og mund og tal.

Her er det ikke softwaren, men handsken – og din hånd – der efterligner den gammeldags telefonoplevelse. Sjovt og naturligt eller overflødig leflen for en forældet virkelighed?

Skakmat, computer
Det vakte et ramaskrig, da IBM’s Deep Blue-computer i 1997 slog den regerende verdensmester, Garry Kasparov, i skak; det spil, der om noget symboliserede menneskets overlegne intellekt. Siden har vi trøstet os med, at skak ved nærmere eftertanke bare er gold logik.

Nu viser det sig, fortæller en af Deep Blues bagmænd i en ny bog, der er omtalt af Washington Post, at det ikke var regnekraften, Deep Blue vandt med. Det første spils fatale 44. træk, der indledte Kasparovs fald, var nemlig resultatet af … en programmeringsfejl.

En lille rehabilitering af skakken. Og af irrationelle indskydelser.

Sig ’skeuomorfisme’
Her er ordet, du skal kende, hvis du vil være med helt fremme i bussen: skeuomorfisme. I it-verdenen er det et billede af et virkeligt objekt for at gøre noget forståeligt på skærmen. F.eks. en konvolut som symbol på e-mail.

Skeuomorfismer (det græske ’skeuos’ betyder ’redskab’ eller ’beholder’) kan hjælpe os, men kan også gøre det hele mere – ikke mindre – kryptisk. Særlig Apples overdrevent detaljerede skeuomorfismer står for skud. Frafaldne Apple-designere ryster på hovedet over iCal-kalenderen, hvis læderlook, fortæller fastcodesign.com, var taget direkte fra stoffet i den gamle skeuomorfist Steve Jobs’ private jet.

Trådløse cyborger
Titusinder af danske medborgere er i dag fuldbårne cyborger: De har computerchips indopereret i venstre bryst, hvor chipsene styrer deres liv. Eller i hvert fald deres hjerte.

Det er patienter med pacemakere, jeg taler om. Små apparater på størrelse med en tændstikæske, der med jævne mellemrum giver hjertet stød og dermed får det til at slå. Pacemakerne er for længst computerstyrede; flere af dem er endda koblet trådløst på nettet.

Og det er de batterier, der driver dem, måske også snart. I hvert fald kan Stanford Universitys hjemmeside fortælle, at forskere nu kan sende ti gange så meget strøm som hidtil til apparater pakket ind i menneskevæv, hvilket sparer vores cyborger for at skulle åbnes, hver gang batteriet løber tør.

Denne blogpost er først bragt i Politiken i dag onsdag den 3. november 2012. Her med aktive links og enkelte andre forbedringer.