Nettet er oversvømmet med sites og apps der kører på autopilot med brugerskabt indhold og selvgenererende databaser. Men engang imellem støder du på tjenester, hvor du kan mærke menneskerne bag – det giver dybde og fornemmelsen af kvalitet. Som f.eks. hos Den Danske Ordbog, der lige er kommet som app. Det er dyrt at lave og derfor sjældent på et marked, der ellers handler mest om kvantitet.
De officielle definitioner af ordet ”håndholdt” er underligt utidssvarende. De taler kun om ting, der holdes i hånden. Et kamera eller computer f.eks. Men ordet har de sidste år fået en ny betydning, der handler om kvalitet: det man laver med noget håndholdt bliver bedre, mindre systemagtigt, mere personligt. Tag aktivering af arbejdsløse, fx. Her vil, fortæller en avis, ”minister sætte ind med håndholdt indsats”. Eller ”håndholdt indsats hjælper indvandrere i job” som en anden overskrift lyder. Men også projekter og processer i almindelighed kan være håndholdte.
Opslag i den Danske Ordbogs app’en – her “øremærke”
Det var – sjovt nok – den nye app-udgave af Den Danske Ordbog (DDO – hent den til iPhone her og Android her), der fik mig til studse over ordet. Selvom DDO bare er et opslagsværk, er der nemlig et særligt feel over den. Diskret, men alligevel klart tilstede. I modsætning til vældigt mange andre af de store tjenester derude: Google, Facebook, Amazon, DMI, Krak eller Den Blå Avis f.eks, som ret beset ikke er andet kæmpe store databaser, hvor indholdet skabes af brugerne selv eller samles op af store datakværne og hvor præsentationen varetages af algoritmer, der giver dig præcist det systemet tror du gerne vil have. Misforstå mig ret: DDO er også en stor database, du slår op i. Men i hvert fald tre steder under overfladen titter andre kvaliteter frem.
1. Indhold som små slebne diamanter
For det første: indholdet. Et kæmpe korpus med over hundredetusinde ord og faste vendinger, hver af dem forklaret og minituøst defineret. Ikke så langt men bare ultrapræcist. Som små slebne diamanter. Hver af dem i den grad håndholdt; overvåget, revideret og løbende og nænsomt opdateret af sprog-mennesker af kød og blod. Det er mindsteelementerne i den danske sprogskat du står med i hånden, og de er hverken skabt af amatører eller maskiner.
Fornemmelsen af kvalitet i de enkelte opslag forstærkes af app’ens nye udtale-funktion: Mere end 80.000 ord er indtalt, hver for sig og af et rigtigt menneske med fin sprogudtale – ikke noget robot-oplæsning her. Visse ord har ovenikøbet flere alternative udtaler. Prøv f.eks. ordet ”tunnel”.
(OBS: lyd-funktionen er midlertidigt fjernet fra app’en, fortæller folkene bag. Den er i skrivende stund oppe igen på Android, mens iPhone-ejere må vente et par dage endnu, til app’en er gået gennem Apples kontroller).
2. Dagens ord
Når du starter DDO-app’en mødes du af et søgefelt og lige under det ”dagens ord”. I fredags blev jeg f.eks. mødt af udtrykket ”at danse efter nogens pibe”. Det var dagen efter at hele Danmark havde ligget underdrejet i et stormvejr af protester over at EU angiveligt ville forbyde lakridspiber. Den slags aktualitet og drejning kan maskiner ikke mønstre og jeg følte mig tiltalt af en redaktør, som jeg ikke aner hvem er, men som jeg ikke et sekund var i tvivl om fandtes i virkeligheden.
To særlige finesser får i øvrigt dagens ord til at virke særligt godt: det er meget kort, typisk kun et par linier og det står – udover søgefeltet – helt alene på smartphone-skærmen. Det gør at man næsten ikke kan undgå at læse det, inden man er videre i teksten (dvs. er i gang med at slå et ord op, som man har undret sig over i den del af verden, der ligger udenfor app’en).
Dagens ord forleden – og reaktionens udråbstegns-bemærkning
Den anden finesse er et lille udråbstegn der står udfor dagens ord, og som, når man klikker på det, bringer en lille forklaring af hvorfor dagens ord er valgt frem på skærmen. I fredags stod der f.eks. ”Man frygter, at et EU-direktiv vil forbyde lakridspiber, men det dementeres af Europa-Kommisionens danske kontor.” Det virker godt: Udråbstegnet og det hemmelige budskab jeg ved gemmer sig bag det, drager mig til at klikke, og sætter endnu mere fokus på oplevelsen af den virtuelle samtale med den hemmelige redaktør.
3. Nej, det skal ikke gå begge veje
Det er virkeligt ofte at ”relaterede links” virker langt mere forstyrrende end oplysende på mig. På nyheds-sites er relevansen i sådanne links ofte bestemt af en tilfældig journalist og de søgninger i interne baser som han eller hun nu lige havde humør til at foretage. Særligt slemt bliver det, når de relevante links går begge veje, så man antager, at når en artikel er relevant for en anden, så er den anden den også for den ene. Resultatet er, at antallet af ”relevante” links til en side knopskyder ud i det spaghetti-gryde-agtige.
Sådan er det ikke hos DDO. Her er der tænkt, og tænkt konkret, over sagerne. Tag f.eks. ordet ”Sauce”. Her siger app’en: ”Se også: dressing”. Dressing-opslaget viser videre til ”marinade” (men ikke tilbage til ”sauce”), ”marinade” til ”lage”, ”lage” til ”marinade” (her giver tilbagevisningen mening, mener DDO tilsyneladende) og til ”fond”, hvor henvisnings-festen stopper. Igen sidder jeg som bruger tilbage med følelsen af at være i hænderne på et system, som ikke bare betragter dets indhold som ”lagerbeholdning” der kan manipuleres med generelle regler. Jeg føler mig i hænderne på et – ja: håndholdt – system.
Skønshedsfejl og lukkethed
Som app betragtet har DDO dog også sine fejl. Navnet DDO, f.eks., er der jo stort set ingen andre end den sluttede sprognørd-kreds selv som forstår. Det udråbs-tegn-ikon der hører til “dagens ord” og som jeg roser ovenfor, vil være for småt til rigtigt mange smartphone tommelfingre. Muligeden for at gøre ord til favoritter er alt for bøvlet. En stor knap i alle opslag fører til opslaget af det samme ord på nettet – men det er helt uklart hvad der er at hente af ekstrainformationer her, og knappen føles af samme årsag underlig umotiveret. Forklar hvorfor jeg skulle trykke på dne, tak.
I en større optik skurrer app’ens indadvendthed i ørene. Blandt det app’en vælger at bruge plads på i deres “indstillinger” er en lang copyright-klamance, der varslet skam og retsforfølgelse over alle der måtte formaste sig til at bruge nogen af de mange fine oplysninger i app’en uden for app’en selv. Der ville ellers være fantatisk musik i at stille åbne snitflader til rådighed, istedet for at lukke ned. Så ville alle de andre hjememsider og apps på det store net kunne blive beriget af det danske sprog i korrekte og fintformidlede former. Og vi ville alle få et bedre sprog.
Håndholdt er fedt
Skønshedsfejl og lukkethed skygger dog ikke for hovedkonklusionen: Håndholdt er fedt. HÅndholdt er også meget dyrt og DDO vil helt sikkert få det svært, hvis den skulle leve som en kommerciel tjeneste. Her handler det typisk om på billigst mulige måde at skabe så meget trafik som muligt. Og her er alt der involverer menneskelig, dyrt aflønnet arbejdskraft, noget bras. Ikke fordi brugerne ikke kan lide det. Det kan de ofte – og i tilfældet DDO – helt sikkert. Men fordi kvalitet er luksus og i praksis alt for tit spares væk.
DDO er som nævnt halvt financieret af skattekronerne, halvt af fondstilskud. Men den første del af ligningen – statstilskuddet fra kulturministeriet – ser nu ud til at falde væk. Det lover hårde tider for Den Danske Ordbog, som bestemt har fortjent at leve langt og lykkeligt fremover. Også, og måske især, som app.
Åbenhedserklæring: Dette er en blog-version af en anmeldelse af DDO-app’en, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som står bag Den Danske Ordbog, havde hyret mig til at lave og fremlægge på et arrangement afholdt tidligere idag.