Hurraa for 9. retskreds (note)

  • Jon Lund 

“Nej, Google, det var ikke i orden da I aflyttede folks wifi, mens I kørte forbi i jeres streetview-biler”

Sådan cirka lød beskeden fra dommeren i “the Ninth Circuit Court of Appeals”, en retskreds, der dækker det meste af det vestlige USA, i sidste uge, fortæller Electronic Frontier Foundation. Den principielle kendelse fastslår, at de trådløse signaler der strømmer mellem computer og trådløs router ikke er “elektronisk kommunikation” af den slags der “er umiddelbart tilgængelig for en bredere offentlighed”. Dermed faldt  den undtagelse i den amerikanske “Wiretap Act” som Google ellers fiskede efter, til jorden.

Det principielle i kendelsen går på, at det nu er fastslået at ingen – hverken Google, staten eller andre – nu sådan uden videre må foretage den slags fortorvsaflytninger af din netbrug.

For tiden er alle, der står fast på grænserne for privatlivets fred en slags helte. Hip hurra for niende retskreds!