Interface revolutionen er over os

  • by

Din nye smartphone har regnekraft nok til at lande 50 Apollo-11 måneraketter. Fiats nyeste øko-bil kører på flere linier computerkode end Joint Strike Fighter-jagerflyene. Det – skriver jeg i min månedlige Politiken-analyse – baner vej for en ny kundevendt trend. En trend, der favner alt fra badevægte til biler, og hvor interfacet – virksomhedens møde med kunden –  er i fokus. Her er  fire eksempler – og en lidt udvidet version af Politiken-artiklen.


Sæt strøm på, rationaliser og optimer. Det er den logik, der ligger under de sidste 50 års digitalisering af både erhvervsliv og samfund. I takt med at “Intel Inside”-chipsene er blevet billigere, hurtigere og stadigt mere kraftfulde har flere og flere produkter og services nydt godt af deres bundlinie-fremmende effekter. Men samtidigt ændrer erhvervslivets output gradvist karakter og skaber nye behov og nye markeder.

Udviklingen sker under overfladen. Men et sted viser den sig: i skærmbillederne, interfacet. Hold øje med dem og se hvordan de potente processorer bryder ud af rationaliseringen og optimeringens skjulte verden. Fire eksempler:

1. Se dine gener
Spyt i et glas, send det med posten og vent 8 uger. Så får du adgang til 23andme.coms gen-dashboard, hvor du kan se hvorfra i verden du stammer og om du har forhøjet eller formindsket risiko for arveligt betingede sygdomme som lungekræft eller parkinsons. Du kan også vælge at blive matchet med de andre hvis gener ligger i basen og kan på den måde finde fjerne slægtninge, som du kan connecte med i systemet. På Facebook er du forbundet med dine venner. Hos 23andme er det generne, der danner sociale netværk. Digitaliseringen vækker dine gener og giver dem ny værdi.

Hvor nedstammer du fra på din mødrene side? Det fortæller 23andme.com sitet mig på skærmbilledet her. Lidt spyt og 100$ var alt der skulle til, for at få mig i direkte dialog med mine egne gener. Gener har ellers i lang tid været gemt langt væk på laboratorier. Noget teknisk noget som kun gav mening i lægevidenskabens snævre cirkler. Sådan er det ikke mere.

2. Se din vægt
Når du hopper op på Withings vægten om morgenen genkender vægten hvem fra husstanden der står på den og opdaterer automatisk din personlige profil med dagens vægt, bmi og fedtprocent. De flotte grafer på vægtens web-, iPhone- eller iPad-dashboards giver dig et fantastisk overblik over din vægtudvikling. Hvis du gerne vil disciplinere dig selv i dine vægt-bestræbelser kan du indstille vægten til automatisk at sende målingerne ud på twitter også. Eller du kan inddrage dine venner i dit vægtprojekt med “guess my weight” spillet på Facebook: “Jon har vejet sig. Tror du vægten er gået op eller ned?”

Din vægt bevæger sig hele tiden. Præcist hvor meget kan du se på din iphone, din ipad eller på nettet hvis du bruger Withings badevægten. Så opdateres din vægtprofil automatisk hver gang du vejer dig. Det er ikke bare lettere end selv at skulle holde styr på udsvingene med blyant og papir som i gamle dage. Det gør også dine vægtdata meget mere anvendlige. F.eks. kan vægten både twitte og facebook-opdatere.

3. Se din kørsel
Kører du Fiat kan du tracke dit benzinforbrug og alle dine kørselsdata. Skifter du gear på rette tid, accellererer du brat eller blidt og holder du ellers en konstant hastighed er blandt de ting graferne viser giver pote på brændstofregningen. Du kan nemlig matche din egen kørsel op mod over 10 millioner andre registrerede Fiat-køreture og se hvordan du selv performer. Det er sandsynligvist ret dårligt, og Fiat giver dig noget at arbejde med og mod. Dynamikker der ikke fandtes dengang biler kun var tændrør, karburatoerer og drivstangsaksler.

Langt de fleste danskere siger de kører bedre end gennemsnittet. Men moderne bilers kørecomputere ved bedre. De registrerer nemlig alle pludselige accelationer, gearskift og bratte opbremsninger. Kører du Fiat, kan du på Fiat Eco Drive-systemets skærmbilllede se alle kørselsdata og – med benzinforbruget som gud – få dommen over hvordan du i virkeligheden perfomer.

4. Se din modstander
ARdrone-helikopter-modellen styres fra en iPhone eller iPad. Du speeder op og ned og roterer helikopteren med touch-knapper og flyver frem og tilbage, til højre eller venstre ved at vippe iPad’en den rigtige vej. I næsen på helikopteren sidder der et kamera, der viser udsigten fra cockpittet – inklusive virtuelle fjender, som helikopterens software får til at flyve rundt på skærmbilledet og hvis skud du må undvige, hvis ikke du skyder dem først selv. Spillene er open source, og alle der kan, må lave deres egne spil og sælge dem. Maskinen markedsføres ikke som en legetøjshelikopter men som en spil-maskine.

ARdrone helikopteren har et kamera i næsen og et i maven, der sender direkte til din iPad. Her hænger den foran mig, Osvald og Karl og fotograferer os. Jeg styrer helikopteren med iPad’en ved at trykke på touch-skærmen og vippe og dreje iPad’en på den rigtige måde.  Computere og virkelighed er to adskilte størrelser. Not! Engang var det svært at flyve. Nu er det super-intuitivt.

Digitaliseringen laver døde data om til levende værdier. Som en flod der skærer sig stadig dybere ned i landskabet og forgrener sig i deltaer, breder også digitaliseringen sig til stadigt flere områder. Først rev digitaliseringsstrømmen de mest porøse lag med sig – de symbolbaserede brancher: medier, penge og køb-og-salg. Nu bliver også gener, biler, helikoptere og badevægte taget. I morgen står serviceopgaver og produktionen for tur, når velfærds-robotter og 3D-printere melder deres ankomst. Præcist hvor hurtigt og ad hvilken vej det sker er svært at sige. Men skærmbillederne viser vej.