2012 blev året hvor Google herhjemme åd flere danske reklamekroner end dagbladene. 2013 er året, hvor også den virkelige verden indtages af online-logikken. Det kan du blandt andet læse om i denne uges håndplukkede links, der også fortæller om et nyt dansk solcelle-tekstil.
Net reklamekrone
Når jeg siger reklamebranche, tænker du garanteret på bureauerne. Men langt det meste af branchens omsætning ligger hos de medier, reklamerne bringes i. Og her vinder nettet med usvigelig sikkerhed frem, kan du læse hos Dansk Oplagskontrol og hos FDIM: 36 procent af medieomsætningen stod nettet for i 2012. Det er præcis dobbelt så meget som listens nummer 2, tv. Dagblade, der for bare fem år siden var størst, er nu nummer 4 med 1,7 milliarder kroner. Til sammenligning omsatte alene Google for 1,8 milliarder herhjemme sidste år.
Velkommen i butikken
Nettets hemmelighed som reklamemedium hedder statistik. Ingen andre medier kan med så stor præcision fortælle, hvor mange der reelt har set og reageret på en reklame: Brugere, klik og konverteringsrater (hvor mange ender med rent faktisk at købe) er nettets olie.
Den slags statistik har fysiske butikker hidtil måttet kigge langt efter. Det ændrer sig, hvis det står til finske Walkbase, fortæller The Next Web: Deres butiksløsning kigger efter smartphones i kundernes lommer og registrerer mobilens unikke hardwarekode. På den måde giver Walkbase præcise besøgstal, kan genkende loyale kunder og se, hvilke hylder de oftest stopper op ved.
Kontokig
Det er pærelet at annoncere på Facebook. Bare klik ind i deres selvbetjeningscenter, og en, to, tre har du valgt målgruppe efter vennekredse, likes, aldersgrupper og geografi. Det er godt, men begrænset af, at Facebook kun kan finde oplysninger på nettet, ikke i den virkelige verden. Eller kunne. I USA har tjenesten netop søsat et samarbejde med blandt andre Datalogix, der registrerer brugen af loyalitetskort i rigtige butikker, og kan nu udvælge, hvem der skal have vist hvilke annoncer på baggrund af deres seneste indkøb. Som den indkøbte mængde af havregryn og cornflakes, f.eks. Alt sammen – naturligvis – behørigt anonymiseret. Læst hos Business Insider.
Elektrisk tæppe
Når fremtidens nødhjælp bliver kastet ud fra fly over Afrika og omegn, følger der måske kæmpestore elektriske tæpper med fra danske Omhatex. Firmaet er en del af et EU-støttet konsortium, der udvikler et særligt stykke klæde med solcellefibre vævet ind foroven og ‘batterifibre’ forneden. En solfanger i stof, altså. Stoffet vil dog også kunne finde andre anvendelsesområder. F.eks. som strømforsyning til fremtidens intelligente tøj. Eller som teltdug eller til luftballoner. Det sidste er ikke grebet helt ud af det blå: En af de øvrige konsortiumsdeltagere er Lindstrand Hot Air Baloons, fortæller Gigaom.
Denne blogpost er skrevet som det faste ugentlige “Lund på nettet”-element i Politiken og bragt her den 24. april 2013.