Welcome to… Googledom, Socialistan, Newscorpey and Disturbia

Socialistan is the largest country in the new world accounting for 31 % of total time-spend. Here by far the most Danes are actively engaged in updating their facebook-status, twitting and blogging. The women of Socialistan leads on, while men are more passive.

You won’t find a Dane who hasn’t spend time in Googledom within the past month. For 24 % of their online-time  they’re googling around, looking up numbers and facts and using the tools of the Internet.

Especially men are fond of Newscorpey. They like to stay informed (though top issues evolves around sex, gossip and crime stories). The country is ruled by the “old media” who find a hard time in the fact they’re not the key media providers anymore, accounting only for 15 % of the time Danes spend on the Internet.

In Disturbia you’re engaged in buying and selling. Danes loves this – however there’s nowhere enough online outlets to satisfy their needs: one third of all Disturbia-activity is spend second-hand shopping, consumer to consumer.

The mobile moon is orbiting around our new globe – especially powered by the iphon-ish way the internet are spreading to the pockets of Danes.

(Time spend for the four countries all are Gemius-figures for +15 years olds surfing (top 300 sites) in August 2009, which I’ve digged for you (I also analyzed them and drew up the above map). Socialistan activity is documented in Facebook rules Danish social networking, in Danish facts: Twitter is a small, elitist niche-site and in arto.com vs facebook. If you want to know more about the gender issues, check out War of the gender reborn on the internet: Women socialize, men gather information. For documentation of Newscopey-characteristics, see Economics of news: the case for qualitative journalism on the internet. Disturbia-facts and -explanations are found in Eroding powers of digitalization revealed: Secondhand-shopping, telecommunications and e-banking rules e-commerce in Denmark and Oldschool/Newschool: Top 25 Danish e-commerce sites evaluated – Consumer-trust and exploitation of business opportunities. For more on the Mobile moon check “Christmas sales at Apple App-store. Assessing the Danish market for iPhone applications”, Smart-phones leading the way: The case of iPhone and dedicated mobil-sites in Denmark and The seven faces of iPad. Assessing the potentials of Apples new tablet-device. Several other findings are available from my hand; check out the reports-section of this site)

Fremtidssikret mediestøtte efterlyses

(også bragt som debatindlæg i Politiken i dag, mandag den 2. februar.)

Statsstøtte skaber ofte ulige konkurrencevilkår. Det gælder også de nuværende mediestøtteordninger, der tager udgangspunkt i mediebilledet som det så ud for 15-20 år siden. En modernisering er stærkt påkrævet for at sikre lige konkurrence mellem mediegrupper og støtte fremtiden i stedet for fortiden. En fremtidig mediestøtte bør tage udgangspunkt i indhold og medieforbrug frem for at støtte enkelte distributionsformer.

Medier smelter sammen
Hidtil har støtten været bundet til mediekanalen. Men i en tid, hvor alle de klassiske medier i stigende grad skifter fra trykpresse og sendemaster til internet- og mobil-kanaler, og hvor en række nye medier helt i deres egen ret har sikret sig en betydelig position i danskernes hjerter, giver sådanne støtteordninger mindre og mindre mening.

Hos f.eks. Berlingske har chefredaktør og administrerende direktør Lisbeth Knudsen indført en ”web-first-strategi” med det formål at få alle nyheder hurtigst muligt på nettet – længe før de trykte udgaver er klar og på Politiken arbejder nyhedsredaktionen først og fremmest for netudgivelserne. DR og TV2 har righoldige og ekstremt populære net-tjenester.

Derfor undrede vi os hos FDIM, da vi i Fagbladet Journalisten i sidste uge så, at Anders Fogh Rasmussen i sin egenskab af Pressens minister var citeret for, at de fleste nyheder starter i de trykte aviser, og at medier derfor også i fremtiden skal støttes ud fra et kriterium om at udgive aviser på tryk. Samtidig gav Fogh udtryk for at den nuværende mediestøtte i hans øjne ikke skaber ulige konkurrence.

Et sygehus om året
Der gives i dag 6,4 milliarder kroner – det samme som et nyt topmoderne sygehus koster – i mediestøtte til danske medier. Om året. Heraf går 1,6 milliarder til de trykte aviser. Skal man have mediestøtte uden at være en tv- eller radiostation skal man udgive på tryk. Vil man udgive netavis bliver det udelukkende for egne midler, hvilket er en sund måde at drive en forretning på, men samtidig giver nogle begrænsninger.

Netmedierne har det efter mange hårde år godt i dag. Men der bliver kun produceret det indhold, der er kommercielt bæredygtigt. Og et hurtigt kig ud over danskernes foretrukne netmedier i dag viser, at en række af de mest populære sites slet ikke danske. En stor del af den lange tid danskerne bruger på nettet – 100 millioner timer om måneden – foregår på udenlandsk baserede sites. Skal vi fremover sikre tilgængeligheden af alsidigt dansk indhold på nettet af uafhængig og samfundsrelevant karakter er det nødvendigt at brede mediestøtten ud til også at omfatte netmedierne.

Nettet er den foretrukne nyhedskilde
Faktisk er det sådan, at antallet abonnenter på trykte aviser hvert år falder med 5-10 pct. I stedet henter flere og flere deres nyheder på nettet, i gratisaviser og tv. Specielt den del af befolkningen, der er under 40 år køber ikke aviser, men er til gengæld storforbrugere af nettet. Derfor er der et stærkt stigende behov for gode kvalitetsmedier på nettet med kulturbærende og samfundsrelevant stof, debat og kritisk journalistik.  Behov for et miljø hvor alle danske medier kan udvikle sig og udnytte den mangfoldighed af nye muligheder, som den nye teknologi tilbyder.

Det er i befolkningens og demokratiets interesse, at de penge der gives til mediestøtte både fordeles så der er lige konkurrencevilkår og samtidig fastholder et højt kvalitetsindhold til danske mediebrugere, hvis vi i fremtiden vil have danske nyhedsmedier, dansk kultur og dansk sprog på internettet.

Fremtidssikret mediestøtte
Den nuværende støtte til dagbladene svarer til 70’ernes værftsstøtte. En afviklingsstøtte til en industri i tilbagegang. Men Staten har tidligere vist, at det kan betale sig, at støtte fremtidsorienterede industrier. Når Danmark i dag er langt fremme på vindengergiområdet, skyldes det i høj grad, at staten i sin tid satsede på den industri – en klog beslutning – som vi vil opfordre politikerne til at lade sig inspirere af, når fremtidens mediestøtteordninger skal besluttes.

Nettet er kommet for at blive. Vores pligt er at sikre, at der også i fremtiden findes danske netmedier til den danske befolkning. Netmedier, der understøtter lokalsamfundet, dansk kultur og det danske sprog. Mediestøtte bør handle om, at sikre det indhold, der betyder noget – uafhængigt af mediekanal.