Det talte de om på Singularity Summit

Stamceller og computerteknik kan genskabe mistede lemmer. Det første menneske, der bliver 150 år, er født. Og computerkraft vil skabe flere nye revolutioner. Det var nogen af de hovedpunkter jeg noterede, da jeg i oktober var til Singularity Summit i New York. Læs her den fulde historie – som jeg har skrevet den til Politiken i dag.

Vi får robotter i blodet
For 25 år siden ville ingen have troet, at vaskemaskiner, emhætter, biler og badevægte ville blive afhængige af computerchips og avanceret mikroelektronik for at fungere. Eller at drejeskivetelefoner og fotografiapparater ville smelte sammen som smartphones, der ville få pladebutikker, foto- og boghandlere til at dreje nøglen om.

Men med computerkræfter, der – målt på hvad du kan få for de samme penge – fordobles hvert år, kan fremtiden blive endnu vildere, end vi kan forudsige. Det er næsten umuligt at forudsige, hvor hvilke markeder rykker hen. Det eneste, du ved, er, at verden ikke står stille, og at i morgen ikke er i går plus én.

Sådan lyder mantraet fra en række fremtrædende erhvervsfolk, iværksættere, investorer, forskere og allehånde cutting edge it-typer, der i oktober var samlet til den internationale konference ‘Singularity Summit’ i New York for netop at diskutere de muligheder, der opstår i en verden med radikalt voksende computerkraft.

Tre emner lyser op:

1. Tænker som et menneske
Det er svært at klare sig godt i Jeopardy, tv-quizzen, der giver svarene og lader deltagerne dyste om at finde spørgsmålet, der hører til. ‘Svarene’ er ofte finurligt stillet med mange åbne fortolkningsmuligheder. Derfor gav det genlyd, da IBM’s Watson-computer i februar i år slog de to længst regerende amerikanske stormestre for åben skærm. Og Watson fyldte hele tre indlæg over de to dage, konferencen varede.

For IBM giver Watson nye markedsmuligheder her og nu, for eksempel læger i akutsituationer. Dem kommer IBM med de første løsninger til i starten af 2012.

Men perspektiverne stopper ikke ved systemer, der støtter beslutninger. Neurobiologien lover en stadig bedre forståelse af, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, og det radikale håb er at kunne genskabe hele hjernen og præstere kunstig intelligens, der ikke kan skelnes fra menneskers.

2. Det lange liv
Engang var en afskåret finger en afskåret finger. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Stephen Badylak, professor i medicin fra University of Pittsburgh, kunne fra scenen fortælle, hvordan han ved hjælp af væv fra svin, stamceller og en del gode computermodeller kan få mistede lemmer til bogstavelig talt at gro ud igen. Det hedder regenerative medicine og varsler i sig selv en spændende udvidelse af kirurgimarkedet.

Der er nemlig penge i at kunne give et bedre og længere liv. Det gælder for Badylak og alle de andre, der arbejder med at frembringe nye medicinske landvindinger, hvilket også inkluderer forskning i nanobotter – robotter på størrelse med atomer eller molekyler, som man håber kan skydes ind i blodet for at finde og destruere kræftceller.

Og så er der forretning i de ‘lange liv’, som vi snart vil se udspille sig. Livet over 100 byder på mange nye forbrugerglæder, som kan udnyttes at dem, der kan opdage de nye behov, fortalte fremtidsforskeren Sonia Arrison. Det første menneske, der bliver 150 år, er sandsynligvis allerede født. Og ingen ved, hvor høj den øvre grænse vil være.

3. Rummet venter
Richard Bransons Virgin-kæde knopskyder snart i endnu en retning. Det seneste skud på den flamboyante engelske serieentreprenørs dynasti, Virgin Galactic, har netop åbnet sin rumlufthavn i New Mexico. Første tur i kredsløb om Jorden ventes i 2013. Pris pr. billet: 200.000 dollar – 1,1 million kr.

Også erobringen af rummet er nemlig en logisk konsekvens af de stadig smartere computere. Både fordi det er computerne, der gør rejserne mulige, men også fordi regnekraftens ekspansion snart vil løbe mod en mur her på Jorden: Der er ikke materialer nok i vores lille klode til at bygge processorer med. Kravet om materialer giver interessante muligheder for fremtidige rumjordbesiddere.

Rumkolonialiseringstankegangen blev i New York fremført af den amerikanske opfinder og fremtidsforsker Ray Kurzweil. Og selv om både tanken og Kurzweil selv er noget excentriske, kan de ikke afskrives: Kurzweil er vidt berømmet, har modtaget hædersbevisninger af tre forskellige amerikanske præsidenter og har opfundet flere banebrydende teknologier.

Det er også Kurzweil, der om nogen har sat ord på den fascination, der prægede konferencen: At it-eksplosionen fundamentalt set ikke er ny, men blot den seneste etape i en udvikling, der har fundet sted siden Adam og Eva. Og at udviklingen af samme årsag ikke stopper lige med det første.

Kurzweil mener, at universet helt tilbage fra big bang er gået mod større og større informationshåndtering. Til at starte med meget langsomt. Men så hurtigere og hurtigere.

I meget, meget lang tid var der kun en eneste slags atomer i universet – brint – og med kun en enkelt klods at rykke med var der grænser for, hvor avancerede tingene kunne blive. Så blev der langsomt dannet flere atomer. Atomerne fandt efterhånden sammen i molekyler og så i molekyleformer, der kunne gendanne sig selv – livet. Hjerner opstod, mennesker opstod, så kuglerammer og skriftsprog og til sidst computere i en stadig accelererende bevægelse.

Faktisk har udviklingen lige fra starten været eksponentiel: Med jævne mellemrum er evnen til at håndtere information fordoblet. Siden 1966 er det ifølge Kurzweil sket en gang om året.

Det var denne sammenhæng og dens konsekvenser, deltagerne i New York-konferencen blev grebet af. For selv om de trak lidt fra, blev fordoblinger hurtigt svimlende for dem.

Fordoblingen i 2012 kunne de fleste klare. Men fortsættelsen bliver hurtigt svær. Om ti år vil du med årlige fordoblinger kunne købe 1.000 gange mere computer for de samme penge som i dag. Om 30 år – i 2041 – er der i omegnen af en milliard gange mere smæk for computerskillingen. Det er den slags tal, der nærer fantasien.

 

Comments