Flattr mig!

I går lancerede blog-universet Den Fri et nyt og vældigt interessant forsøg på at få penge i kassen: Flattr. Flattr fungerer i al sin enkelthed ved, at du indbetaler et fast beløb efter eget valg – som så bliver fordelt til de skribenter du i løbet af måneden har Flattret. Ikke kun på denfri.dk, men blandt alle, der har langt Flattr-knappen på deres site.

Ideen er så god, at jeg selv straks hoppede med på bølgen og lagde Flattr-knapper på min egen blog (den står lige ude til højre).

FlattrmigFlattr mig knappen her på jon-lund.com står lige ude til højre

Det der særligt tiltaler mig, er ideen om at du som bruger ikke er tvunget til at oprette abonnementer på alle de hjemmesider du godt kan lide. For når det hele lægges sammen  bliver hurtigt så pebret at det ikke giver mening. Politiken.dk koster i skrivende stund 45 kr. om måneden, Berlingske 79 kr , Jyllandspostens premium 250 kr. og New York Times ca. 80. New York Times virker måske lidt underlig i dette selskab, men er faktisk sammen med rigtigt mange andre blandt dem jeg læser på nettet.

Aviserne burde, som jeg har slået til lyd for tidligere (f.eks. i dette blog-indlæg og i dette interview i Ræson), lave en fælles ordning, efter nogenlunde samme princip som Flattr: betal hundrede kroner om måneden og fordel så pengene på de nyhedssites jeg rent faktisk læser. Men det har tilsyneladende lange udsigter. Det er derfor Flattr er fedt: det holder fokus på modellen, og kan inspirere den gamle garvede branche.

For mig er Flattr-knappen også et stort forsøg – eller lille eksperiment. Jeg har i skrivende stund fået to Flattr – dem er jeg glade for, selvom jeg ingen illusion har om på nogen måde at kunne skrabe  penge af betydning sammen gennem Flattr. Dertil er det hele alt for meget niche. Selvom jeg selvfølgelig ville blive glad hvis det skete. Så hold dig endelig ikke tilbage. Al Flattr modtages med oprigtig glæde.