Twitter vejrer guld og grønne skove

  • Jon Lund 

Redesign og stramme vilkår. Det sociale netværk har tilsyneladende fundet svar på to store eksistentielle spørgsmål: Vil brugerne hænge på? Og: Hvordan tjener vi penge?

“Er Twitter røv og nøgler?” Sådan spurgte jeg for lidt over to år siden på branchesitet kommunikationsforum.dk.

Dengang famlede jeg lidt efter svaret: På den ene side pegede alle de tal, jeg kunne opdrive, i én retning: at Twitter var en dværg, som næsten ingen brugte. Få læsere, i omegnen af 5 procent af Facebooks. Endnu færre, der selv skrev. Og intet tegn på vækst.

Tallene fra USA var bedre, men ikke meget. Af samme grund havde jeg heller ikke meget fidus til Twitter som reklamekanal. Og ingen kunne rigtig pege på pengestrømme af betydning.

På den anden side var jeg fascineret af det rene signal og en ivrig tweep. De ultrakorte tekster fra interessante og kloge folk over hele kloden holdt mig opdateret med spændende artikler, gode diskussioner og den rigtige sladder. På Twitter kunne jeg lytte til dem, jeg synes skrev gode ting: Jeg var ikke bundet til familie og venner og hyggesnak som på Facebook eller til kolleger og samarbejdspartnere som på LinkedIn.

Modstået Facebook og Googles angreb
Siden er mine bange anelser gjort til skamme. Twitter har modstået angrebene fra Facebook og Google, der i perioden har taget det bedste fra Twitter og gjort det til deres eget (Facebook med “offentige abonnementer; Google med Google+ fra sidste år). Apples Twitter-klon for musik, Ping, fik aldrig fat og er netop lagt i graven.

Imens er Twitter vokset og når nu op mod 10 procent af alle danske surfere. Og – fortæller overvågningstjenesten overskrift.dk – over 70.000 danskere skriver hver måned over en million tweets. Mange flere læser, hvad de skriver. Mønstret gentager sig verden over.

Samtidig er den globale ’Twitter tjener ingen penge’-snak forstummet. 350 millioner dollar, godt 2 milliarder kroner, forventer iagttagere, at tjenesten indbringer i år. Med omkostninger på måske 50-100 millioner dollar giver det en god fortjeneste, som Business Insider regnede sig frem til sidste år. Også selvom Facebook omsætter for 10 gange så meget (ca. 3,7 mia $)– og Google 100 gange så meget (ca. 37 mia $) (Sjovt som tallene passer ikke? 0,35, 3,7, 37 mia?)

Eksistentielle problemer
Twitters vej til succes har været ujævn. Grundkonceptet er fedt, men har to store fejl. For at komme i gang bliver du nødt til at bruge en time eller to på at finde de mennesker, der giver noget til lige præcis dig. Det er en barriere. Og så er Twitter tungt at bruge: tekst-update efter tekst-update dumper ind på skærmen i en uendelig køre. Læg dertil ledelsesmæssig uro og det store spørgsmål om, hvordan festen kunne reklamefinansieres uden at gøre brugerne sure.

Svaret på det sidste står nu klart. Hovedelementet hedder sponsering: få vist dit tweet i brugeres nyhedsstrøm, også selvom de ikke følger dig. Eller køb dig til fremhævning af dig selv i Twitters personaliserede ’dem bør du følge’-boks. Begge dele virker og glider fint ind i mikset. Selv om flere rynkede panden, da en Independentjournalist under OL i sommer fik lukket sin konto, efter at han i skarpe vendinger havde skældt ud på en af Twitters sponsorer, tv-selskabet NBC. Den slags skal der helst ikke komme meget mere af.

Vil selv
Men svaret fra Twitter hedder også »vi vil eje mere selv«. I gamle dage lavede Twitter kun sin hjemmeside og lod andre firmaer stikke snabelen i den bagvedliggende database, så systemet kunne udbredes til computere og smartphones. Dem strammede Twitter grebet gevaldigt om i august. De eksterne firmaer mukker, men stor skade gør det næppe. Twitter har allerede opkøbt de bedste af dem.

I sidste uge fik Twitter nyt, forenklet udseende på både iPad og hjemmeside. Det er udmærket. Men ikke nok til, at Twitter nogensinde bliver kæmpestort som Facebook eller Google. Dertil er det for nørdet. Men tilbuddet om konstant opdatering til denne verdens fagnørder, nyhedsjunkier, groupier og wannabe reality-stars står stærkt alligevel, og konkurrenterne har fejlet.

Twitters fremtid er lys. En dag går de på børsen eller bliver solgt. Men ingen af tingene haster.

Tags: