Ugens links: Voldsom robothund og udskrift i tid

Ugens links. Robothund kaster beton. 4D-printer skriver objekter der forvandles  tid. iPads dominerer. Sådan lyder stikordene til denne uges puntnedslag på nettet.

Voldsom robothund
Det er ret ud frygtindgydende at se den nyeste video med Big Dog, det amerikanske militærs muldyrs-robot. Robotten, der stadig kun er under udvikling, ligner et afpillet og omvandrende hesteskelet i stål, og videoen viser hvordan den nu er i stand til fint trippe på benene og holde balancen mens den griber cementklodser med munden og slynger dem kraftfuldt rundt i laboratoriet. Det er den åbenlyst blinde kræft, som tingesten lægger for dagen, der skræmmer. Se selv efter hos Techcrunch.

Print i 3- og 4D
Det er ikke kun hurtige prototyper du – som Robocat i denne uges analyse – kan lave med 3D-printere, der sprøjter plastic ud per computertegnings-instruktion. F.eks. står en anonym mand lige nu for at få udskiftet 75 procent af sit kranie med et 3D-printet implantat, fortæller dvice. Imens, siger Mashable, forsøger andre at rejse penge til en 3D-printer møntautomat, hvor du kan trække figurer, der printes til dig, mens du venter. Mest avanceret er dog forskere fra MIT der i følge New York Times har prototypet en 4D-printer. Her ændrer den 3D-printede genstand form over tid, hvilket kan bruges til f.eks. pumpefabrikation. Ind-ud, ind-ud.

iPads styrer
Fremtiden er mobil, så langt er alle enige, men hvad er en mobil egentlig – og hvadfor et logo bærer den? Hvad det første spørgsmål angår siger Adobe, at de nye mobiler er tablets. Efter at have studeret over 100 milliarder sidevisninger, konkluderer de, at kurverne netop har krydset så 8 % af al netsurf nu sker fra tablets og kun 7 % fra egentlige smartphones. Hvad angår det andet spørgsmål bærer de mange tablets ifølge Chikita (der dog har et langt tyndere materiale at arbejde med) med 80 procents sandsynlighed stadig Apples ikoniske æble, selvom Googles sjove Android-mand vinder frem, og nu findes på over halvdelen af alle nye tablets.

 

Denne blogpost er en let udvidet version af “Lund på nettet” fra Politiken den 13. marts 2013.